00

Hvordan: Reducer leveringstiden
________________________________________________________________________________________________________

Finanskrisen 2007–2008 var en omfattende og global finansiel krise, hvis konsekvenser fortsat påvirker mange virksomheder negativt. Omsætningen i f.eks. den grafiske industri faldt i 2009 med 13,1 procent og den største tilbagegang var inden for grafisk produktion og på hele 16,4 pcocent.
Globaliseringen har medført en øget konkurrence fra lavtlønslande og i en række brancher er en stor del af produktionen flyttet til Østen.
Den amerikanske professor Rajan Suri har på Center for Quick Response Manufacturing på University of Wisconsin-Madison hjulpet mange amerikanske virksomheder med at opnå konkurrencekraft på trods af højere arbejdslønninger end konkurrenter andre steder i verden. 
 

  • 20% er mere end 10%

Rajan Suri’s budskab er, at man kan opnå større besparelser ved en reduktion af gennemløbstiden. Lønandelen udgør typisk under 10 procent af produktionsomkostningen, mens materialeomkostningen er ca. 50 procent og de resterende 40 procent er ”overhead”, altså kapacitetsomkostninger omfattende maskiner, bygninger, administration etc.
Erfaringerne fra de virksomheder Rajan Suri har samarbejdet med viser, at omkostningerne til ”overhead” kan reduceres fra 40 procent til 20 procent af de samlede produktionsomkostninger.
Da den maksimale besparelse på lønomkostningen allerhøjest er 10 procent, har virksomhederne et langt større besparelsespotentiale ved at effektivisere frem for at flytte produktionen ud.

 

 
forrige/næste
________________________________________________________________________________________________________

Support Data ApS | Grønningen 17 | 1270 København K | Tlf.: 33 15 88 52 | CVR: 72 71 18 15