00

Hvordan: Strategisk samarbejde

________________________________________________________________________________________________________
Support Data har netop gennemført og afsluttet et større udviklingsprojekt, der retter sig primært mod emballage-industrien (medicinal) dvs. æsker, brugsanvisninger og booklets. Vi er stolte over resultatet og kunden har da også udtrykt sin tilfredshed, som det fremgår af følgende citat fra virksomhedens øverste leder:

”Vi i …… sætter stor pris på det store udviklingsarbejde, som I har gjort for os”

I Support Data skal vi i gang med vores næste større udviklingsprojekt og overvejer derfor en række potentielle opgaver/projekter. På baggrund af vores erfaringer fra de sidste næsten 30 års udviklingsarbejde, har vi analyseret de projekter, der har givet det største udbytte både for Support Data og i særdeleshed for vores kunder. Disse har været kendetegnet ved, at alle involverede aktører har bidraget aktivt til projektet og at man har haft forenelige mål, hvor succeskriterierne har peget i retning af ”good practice”, for at opnå en langsigtet fordel frem for konkurrenterne.

Vores interesser er
  • Opbygning af knowhow indenfor udvalgte niche-produktionsvirksomheder.
  • Videreudvikling af vores ERP-produktlinie, Winord.
Konkret vil vi tilbyde en strategisk samarbejdspartner
  • Viden og teknologi der på højt niveau forener anvendelsen af informationsteknologi med økonomi- og produktionsstyring i en moderne og konkurrencedygtig virksomhed.
Hvis I vælger Support Data, som strategisk samarbejdspartner, vil vores bidrag blive ledet af et team bestående af undertegnede,  Frank Paulsen, direktør, B.S. i matematik/datalogi samt en projektsekretær.
Jeg har gode erfaringer med denne konstellation og vores kernekompetencer udnyttes bedst, hvis vi ikke arbejder som en traditionel IT-leverandør, men også bidrager med forslag til løsninger med et bredere fokus, f.eks. ved udviklingen af ledelsesværktøjer og anvendelsen af IT-teknologi.
 
forrige/næste
________________________________________________________________________________________________________

Support Data ApS | Grønningen 17 | 1270 København K | Tlf.: 33 15 88 52 | CVR: 72 71 18 15